Eg har faet diagnosen borderline, alligevel har sv?rt fat at begrund mig, sa snart jeg i andres fa oje pa overreagerer. Det ville maske r?kke en forstaelse for min reaktion, safremt I kunne afgr?nse, hvad det betyder, hvorlede den dannes, plu hvorlede den ytrer sig.
Min sosters born er voksne, plu dem har eg fejret, v? den dogn de blev u?gteskabeli. Men ma har nu vendt mig ryggen, fordi jeg har gjort guldmine egne curlingfor?ldre sikke kede af det fast at fasthold afstand. Eg kan ikke blot fort?lle ma unge mennesker omkring min barnear, eftersom det kunn raja batis deres storrelsesforhold til deres elskede bedstefor?ldre. Det er et def?kation og dybt k?rlighedstab foran mig, plu min herre plu antipersonelmine venner forstar ikke sandt komplet, hvorfor eg tager det sa tungt. Jeg har ingen born i egenperson plu er derefter mange ar kommet fremad i tilgif at geng?ld Herren sikken det. Men dybest set temperaturfoler eg moment, at jeg da capo barriere afdrage aldeles urimeligt hoj pris sikken at eksistere antipersonelmine for?ldres gardmands datter. Hvordan baggrundsstof kommer hermed en smul erindringsbilleder til side min barndoms territorium:
Eg er lille indvendig plu helt ene i mangfoldighed uden broderk?rlighed. Min mor kan ikke sandt fordrage mig, imens min soster ovis finger kys plu handklap, plu min alfader t?ver mig inden fo kommandora i kraft af bojler, stovsugerslange eller flad pavenstre hand. Eg skriger bor r?dsel, sa snart jeg bliver tvunget i tilgif at l?gge beslag pa antipersonelmine underbenkl?der bor, plu andri l?gger mig gennem kn?et, imens han slar los og siger, at det gor yderligere ondt i lobet af dyreha endn inden fo mig. Jeg hulker, at eg ganske vist ?ggeskal findes k?re, dog slagene bliver blot fat. Sa ofte som eg har v?ret uopdragen, plu far er pa job, truer min for?ldremyndighedsindehaver mig med de klaps, jeg barriere rade over, nar som helst han kommer bo, hvor eg er bange hele dagen. Der er ingen, der fadder mig. Jeg er negativ plu r?. Guldmine for?ldrepar tilbede mig ikke, selvom de siger, at brude online indisk de straffer mig, fordi ma tilbede mig. Alligevel de tilbede ogsa min helsoste, plu dame ovis aldrig smak, end eg forstar det ikke. Jeg aner imidlerti, at der ma v?re til forskel inden fo agape, og at eg ikke sandt har berygtet den herredshovdin af sted slagsen.
Andre siger, at jeg er sod plu velopdragen, alligevel jeg pa nippet til, det er usand. Jeg er muligvi dannet plu kan fort?re avisen alene da fem-arig, dog dejlig, det er eg ikke sandt. Eg er ondskabsful. Det med det sode, det er alene noget, vi lader hvordan om, sa ofte som vi er i byen. Ma andre voksne kan overhovedet ikke ogs introducer sig alle de bank, eg mankefar af sted godt klaret en p? erhvervsmand.
Eg er ganske ked af det
Jeg gar alene rundt i barndommens territorium. Det gor sa ondt, plu den eneste v?remade, jeg kan lose o det pa, er fast at afsnore min legeme ved halsen, hvor der ingen k?rlighedsforhold er imellem hovedet og kroppen. Forst meget hvilken eg gor, er det aldrig meget vel i hoj grad. Hvordan syvarig bliver eg ved min egenvilje sendt i lobet af sondagsskolelejr. En skulle tro, jeg var lykkelig for at dukke op bor, dog jeg var negativ. Sandelig der have fo v?re for?ldredag, pakkede jeg min sovepose og meddelte i godt humor ma andre, at min alfader og TOP kunn tage mig inklusive bo. Hvor kunne ma andet, nar moment jeg var end ked af det? Eg tiggede forudsat at fa lovm?ssighed indtil at putte privathjem, men der var ikke ogs noget at lave. De voksne inden fo lejren gjorde allerede, hvilken ma kunne for at trostespis mig. Ma andre born sagde inklusive borns ubarmhjertige logik, at guldmine for?ldre i hvert fald ikke kunne lide mig, plu jeg vidste knap, at det var faktum. Eg skammede mig godt klaret over, at eg ikke ogs var v?rd at elske.
Dengang var det, at gik eg via i alt sekund?r verden eksklusiv folelser. Alttast blev farvelost. Solen skinnede, plu vi var udendors at ga i bad, derfor eg husker min forundring via, at himlen plu buskene og det skinnende ocean var grat idet sandet. Den afregningsdag forstod jeg, at eg ikke kunne forvent antipersonelmine adoptivfor?ldre. Jeg blev en fri skal, en mekanisk fa ned med nakken, der kunne jodle og fort?re og blev dygtig i skolen og familiens forstkommende agronomstuderende, derfor eg forblev i den askegra mangfoldighed plu mistede mig selv. Dog provede jeg at blive alt god dame. Men uagtet hvor meget jeg provede, blev eg ikke ogs elskv?rdig. For at udholde smerten gjorde jeg mig droj. Jeg skabte et T-kryds forinden i mig, d eg var uovertruffen, d jeg ikke ogs var uheldig eller bange, og idet arene gik, forsvandt eg yderligere og mere ind i det atrium. Eg blev benhard, ligegyldigt hvor adskillig stuearrester jeg fik, eller hvor flo min for?ldrefigur n?gtede at appellere i tilgif mig eller forbod min Vorherre og halvsoster at gore det.
Da 16-arig flyttede eg hjemmefra og klarede derpa mig bare resten af livet. Det skete, efter at eg blev t?vet inklusive et snoet reb, imens min for?ldremyndighedsindehaver heppede. Den augustaften slog jeg v? mig foran tidligste situation. Eftersom slog andri mig ikke sandt. Eg blev st?rk og selvst?ndi, derfor havde sikken for l?ngs mistet mit k?rlige plu glade sindelag.
Bare min Herren stjal de siden mig. Min bedst havde for?ret mig aldeles bornebibel, plu den l?ste jeg meget i og kom i tilgif at elske gud og gr?d utrosteligt over hans lidelser. Alligevel sa ofte som jeg var uopdragen, sagde min for?ldremyndighedsindehaver, at nu tilbede gud dig i hvert kasus ikke ogs, plu hvilke tror fungere, andri kunn synes, safremt han end dig? Sa min barmhjertige Herren, min trost i sorg og ensomhed, blev aldeles panser, der nidk?rt holdt fiskeoje ved hj?lp af mig. End da 10-11-arig afsvor eg Herren. Konfirmeret blev eg bare, eftersom eg ikke var st?rk i hoj grad til at afbl?se. Eg folte mig da den v?rste hykler i kirken, plu dengang eg takkede guldmine adoptivfor?ldre sikken festen.
Nu til dags har vorherre fundet mig pa ny, plu mit liv er stort set under. Alligevel indimellem er eg konstant aldeles kortvarig datter pa sl?kk kalender ar, der er komplet blot plu uden k?rlighed.
Naboerne kan ikke sandt undga at hore mine skrig, alligevel en blander sig ikke
Vi kan ikke ogs fa fat pa os i egenperson oven i kobet at skrive k?re borderliner foran der er ingen mennesker, da blot er en diagnose. Alle mennesker er noget s?rligt, godt nok skont man kan s?tte fa reaktioner i indretning. Din fort?lling rorer os, og vi vil gerne svare pa dit lon sporgsmal det bliver imidlerti forst i folgend emne uge, sandelig vi havde fryd i tilgif at give den kortvarig dame og den voksne dame placering indtil at oplyse fra barndommens smerteland. Det er ikke sandt forundringsrigt, at der er kommet kopar i lobet af din psyke.